Hvordan en cognac nydes bedst er selvfølgelig en smagssag, men da der oftest er tale om temmelig kostbare dråber, kan det være en idé, at gå stille og systematisk til værks. Vi serverer fem step-by-step tips til, hvordan en cognac kan nydes med manér:
|
1. Servér cognacen i et lille tulipanformet glas - medmindre du ønsker at lade halvdelen hænge på indersiden af et stort ballon-formet glas.
2. Nyd farven og kig efter de ”gardiner”, der langsomt glider ned på indersiden af glasset, når du slynger cognacen behændigt rundt i din lune hånd. At få denne effekt kræver dog en lidt ældre cognac.
3. Duft forsigtigt til cognacen. Det vil sige med en pæn afstand mellem glasset og din næse – dette er for at undgå kun at få et indtryk af spiritussen. Du kan også dupere andre med at hælde et par dråber i hånden og derefter dufte til hånden. På denne måde er det muligt at nyde alle aromaerne.
4. Smag så stille og roligt på en lille sjat, som du lader hvile i munden et stykke tid.
5. Læn dig nu tilbage og nyd cognacen uden at spekulere mere på de fire foregående punkter – voila…
|
|
Flere måder at nyde cognac på
Der er mange måder at nyde en cognac på. Lige fra de mange muligheder i madlavning, til at blande 2/3 del portvin med 1/3 cognac og hælde det i en lommelærke til en kold efterårsdag i naturen - eller til fristende drinksopskrifter.
Nænner du ikke at bruge de skønne (og dyre) cognacdråber i drinks, er en god brandy et godt alternativ:
ARAGO: 1/3 banan likør (Bols) 1/3 cognac 1/3 fløde - shakes med et par isterninger
VOLGA: 1 glas tomatjuice 3 cl. vodka 1 cl. cognac Lidt friskkværnet peber Lidt sellerisalt - shakes med et par isterninger
COGNAC FIZZ: Saften fra en 1/2 citron 1/2 æggeblomme 1 teskefuld sukker 5 cl. cognac - shakes med knust is og serveres i et glas med sukker på kanten og dekoreret med en skive citron.
Lidt cognac statistik
- Cognacområdet er på ca. 80.000 ha fordelt på 15.000 små vinmarker.
- De producerer ca. 600.000 hl. 100 pct. ren spiritus om året.
- USA er med sin import på næsten 150.000 hl klart den største kunde – efterfulgt af Singapore med 48.000 hl.
- Finland ligger på en 7. plads, Norge på 8. pladsen og Danmark på 14. pladsen.
- Eksportsalget fordeler sig med ca. 50 pct. på VS kvaliteterne, 40 pct. på VSOP og 10 pct. på luksusudgaverne.
|