Hvad er whisky?

Whisky er en fællesbetegnelse, som må bruges af alle, der laver denne gudedrik, hvad enten de befinder sig i Japan, Indien, USA, Sverige – eller andre steder på planeten. Det var irerne, der kom først over målstregen med at lave whisky (eller whiskey som den kaldes på de kanter), men det blev skotterne, der løb med både æren og fortjenesten.

Sådan laves skotsk whisky Denne simple fællesbetegnelse dækker over et miks af to ret forskellige whisky-typer, som til sidst blandes sammen for at få et ensartet produkt. Man starter med at lave størsteparten af indholdet ved at tilberede den såkaldte Grain Whisky, der er et destillat, som minder lidt om vodka, og som er forholdsvis nem og hurtig at lave i et snedigt søjleformet destillationsapparat. Grundmaterialet, som destilleres, er enten hvede eller majs med en lille tilsætning af lidt maltet byg (dvs. det har været opblødt i vand og fået lov til at spire, inden det blev tørret i en ovn). Derefter maler man den ønskede mængde, tilsætter vand og gær og destillerer det efter endt gæring (på det tidspunkt minder det en del om øl). Nu kommer det svære, nemlig stamfaderen til al skotsk whisky; Maltwhisky. Der skal bruges et sted mellem 10 – 40% af den for at få en god Blended Scotch Whisky. Hertil bruges byg, som opblødes i vand til det begynder at spire. Spiringen kan standses ved at tørre  kornet i en ovn – eller over varm tørverøg - sidstnævnte er mest brugt på ”whiskyøen” Islay. Dernæst maler man det tørrede korn, tilsætter gær og destillerer den udgærede væske i store løgformede kobberkedler –  kaldet ”Potstills”. Det var det – nu er der blot tilbage at blande/blende (deraf navnet) de to whiskytyper – sådan!

Kort og godt…

• Der ligger konstant ca. 17 millioner egetræsfade og modner whiskyen i Skotland – af det fordamper hvert år ca. 2% (englenes andel), men skattefar er venlig og accepterer op til 2,5%!
• Blended whisky står for ca. 90% af omsætningen
• Ca. 90% af al Malt Whisky anvendes til fremstillingen af Blended Whisky.
• Det er lidt af en overtro, at det lokale vand betyder meget for smagen – de nyeste undersøgelser peger på, at det kun har ca. 10% indflydelse.
• Malt Whisky laves i Skotland på kun ca. 80 aktive destillerier på trods af, den er stamfaderen til al skotsk whisky (Blended Whisky blev først ”officiel” i 1853) 

Slaìnte (udtales: slajnte) Det betyder skål på Gælisk, hvilket jo var de indfødtes sprog på disse nordlige breddegrader – ligesom ordet whisky kommer fra det gæliske ”uisge beata” som betød ”livets vand”. En god indgang til skotsk whisky er at starte med at prøve forskellige blended whiskyer, hvor alt med isterninger, vand og sågar cola er tilladt – et par rigtig gode eksempler er den mest solgte i Skotland, nemlig Famous Grouse – samt selvfølgelig den 12 årige Chivas Regal. Næste step er at bevæge sig ud i Malt Whiskyen. Her er det en god idé at starte med en 3-dobbelt destilleret Auchentoshan fra The Lowlands (Glasgow) – dernæst at bevæge sig op i The Highlands, nærmere betegnet Speyside og prøve kræfter med de lidt kraftigere – såsom f.eks. Glenfiddich, Macallan, The Glenlivet og Aberlour. Tilsidst kommer man ikke uden om de kraftigt tørverøgede fra den stormomsuste ø Islay, mellem Skotland og Irland. Her kan det anbefales at  starte med Caol Ila, før ”uddannelsen” afsluttes med Bowmore, Lagavullin, Ardbeg og Laphroaigh.

Sådan smager du på en Malt Whisky

• Der findes specielle prøveglas til dette formål – nogle af dem oven i købet med et lille glaslåg til at holde på duften, men et hvidvins- eller cognacglas kan også bruges.
• Nyd den ofte ravgyldne farve, slyng den forsigtigt rundt i glasset så der løber ”gardiner” ned langs indersiden af glasset. Tommelfingerregel: jo langsommere de løber, des ældre er whiskyen.
• Duft til den, men ikke som du vil gøre det med en vin (dette er skarp alkohol på typisk 43%).  Lad derimod glasset passere i en glidende bevægelse under næsen. Brænder alkoholen skarpt i næsen, øger man afstanden til glasset, indtil man kan lugte de forskellige aromaer. Hvis det er en såkaldt ”Cask Strenght”, dvs. ufortyndet fadstyrke på mellem 50 – 65% alkohol, anbefales det at vaske hænder i et par dråber af den og vente ca. 15 sekunder, inden man lugter til hånden…
• ”Læg” en fornuftig mængde på tungen – omkring 1 cl. og lad det ligge der ca. 8 – 10 sekunder for at smage, om den brænder på tungen, virker let eller frugtagtig. Yngre whiskys ”brænder” forrest på tungespidsen, hvorimod gamle og  ædle ”varmer” langt tilbage på tungen.
• Giv den et par dråber vand for at åbne smagen – evt. ved at bruge et overklippet sugerør som pipette. Husk at yngre whiskys kan tage mere vand end gamle.
• Endelig! – nu kan du sætte dig tilbage og nyde de gyldne dråber og tænke på, at du har en helt ny verden at udforske, hvor forskellene år for år – og mellem de forskellige destilleriers special aftapninger - nærmest er uendelige.