Beskadiget og forsinket bagage
Min bagage er forsinket. Hvad skal jeg gøre?
Sunclass Airlines
Information om forsinket bagage
Vi beklager, at din bagage ikke var med flyet i dag og den ulejlighed, dette har skabt for dig.
Vores team vil gøre alt, de kan for at finde den. For at kunne hjælpe dig bedst muligt, beder vi dig følge nedenstående vejledning.
Lav en “Property Irregularity Report” (PIR) inden du forlader lufthavnen. Denne laves hos Ankomst- eller Bagageservice i lufthavnen.
Når bagagen er fundet, vil den blive returneret til den adresse, du har opgivet på PIR formularen.
Søgning efter bagage
De første 5 dage er det den lokale handling agent, der er ansvarlig for at søge efter bagagen. Hvis din bagage ikke er fundet indenfor 5 dage, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice afdeling – se kontaktdetaljer nedenfor
I de fleste tilfælde bliver bagagen fundet, men hvis den ikke er fundet indenfor 21 dage, får den status af bortkommet. Hvis dette er tilfældet, har du mulighed for at kontakte din rejse- eller indboforsikring eller vores Kundeservice afdeling.
Hvis du vælger at sende sagen til vores Kundeservice, skal vi bede dig vedlægge (gerne som indscannede dokumenter)
- Property Irregularity Report (PIR)
- Skadesanmeldelse i udfyldt stand (findes på www.airshoppen.dk under ”Kundeservice”)
- En detaljeret beskrivelse af indholdet i den bortkomne bagage
- Kvittering/er fra det oprindelige køb af de bortkomne genstande
Du finder blanketten her.
Kontakt detaljer:
De første 5 dage efter hjemkomst: Lokale handling agent
Mere end 5 dage efter hjemkomst: Sunclass Airlines Kundeservice:
E-mail: customerservice@sunclass.dk
Telefon: +45 32 47 76 72 (mandag-fredag 9-12)
Adresse: Sunclass Airlines, Att: Kundeservice, Handlingsvej Øst 7, Hangar 276, 2791 Dragør, Danmark
Min bagage er beskadiget. Hvad skal jeg gøre?
Sunclass Airlines
Information om beskadiget bagage
Vi beklager, at din bagage er blevet beskadiget på flyvningen med Sunclass Airlines. For at løse situationen til mindst mulig gene for dig, beder vi dig venligst følge den angivne vejledning:
For at dokumentere skaden på din bagage skal du, inden du forlader lufthavnen lave en “Property Irregularity Report” (PIR). Denne laves hos Ankomst- eller Bagage service i lufthavnen. Det er vigtigt, at rapporten er lavet senest 7 dage efter flyvningen.
Eget forsikringsselskab
Har du købt en rejseforsikring med bagagedækning, dækker denne ofte beskadiget eller bortkommet bagage. Har du ikke tegnet en rejseforsikring med bagagedækning, men har du en familie- eller indboforsikring, er der også mulighed for, at denne dækker bagageskader i forbindelse med din rejse.
Vi gør venligst opmærksom på, at i henhold til Lov om Luftfart, har flyselskabet ret til at yde begrænset erstatning. Det er derfor en god idé at kontakte forsikringsselskabet for en præcis vejledning.
Har du ikke en forsikring, der dækker skadet bagage
Har du ikke en forsikring, der dækker bagage, er du velkommen til at sende sagen til vores Kundeservice afdeling. Det er vigtigt, at du sender sagen senest 21 dage efter datoen for din flyvning. Hvis du ikke sender sagen indenfor denne frist, risikerer du, at den bliver afvist.
Du bedes sende følgende til customerservice@sunclass.dk:
- Property Irregularity Report (PIR)
- Skadeanmeldelse i udfyldt stand (findes på www.airshoppen.dk under ”Kundeservice”)
- Kvitteringen fra det oprindelige køb af den beskadigede genstand
Dokumentation på at skaden ikke kan repareres fra en kuffertbutik, eller et foto, der viser dette.
Vi beder dig venligst oplyse dit billetnummer til butikken.
Du finder blanketten her.
Spørgsmål
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sunclass Airlines Kundeservice:
Email: customerservice@sunclass.dk
Telefon: +45 32477672 (mandag-fredag 9-12)
Adresse: Sunclass Airlines, Att: Kundeservice, Handlingsvej Øst 7, Hangar 276, 2791 Dragør, Danmark