Information om brug af cookies

Cookies er nødvendige for at benytte Airshoppen. Vi anvender cookies til at lagre information om hvordan du anvender vores hjemmeside. Vi anvender desuden cookies til statistik og optimering af sitets indhold og funktioner.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Læs mere om brug af cookies

OK
Om Cookies

Airshoppen Taxfree

Tilbage til oversigt

På rejsen

Hvilken mad får vi ombord på flyet?

Holiday Meal

Holiday Meal er vores mest populære måltid og serveres på både ud- og hjemrejsen. Indholdet varierer men kan f.eks. bestå af rejesalat til forret, kyllingebryst med rød pesto til hovedret og chokolademousse til dessert. Holiday Meal kan du bestille sammen med din rejse eller efterfølgende indtil nogle dage før afrejse. Holiday Meal kan også bestilles til børn som voksenmenu – menuen og prisen er da den samme som til voksne. Drikkevarer kan tilkøbes. Kaffe og te indgår.

Holiday Meal - enkelt vej

Vil du kun have mad på den ene flyrejse altså enten ud- eller hjemrejsen? Du kan sagtens bestille Holiday Meal enkelt vej. Det er desværre ikke muligt at bestille specialmad kun den ene vej.

Børnemenu

Mætte børn er glade børn, og derfor har vi en særskilt menu til vores yngre gæster. Børnemenuen kan f.eks. bestå af spaghetti og kødsauce, frikadeller eller pandekager. Har du bestilt mad på flyet, vil dine børn på 2-11 år få serveret børnemenuen.

Babymenu

For de mindste gæster (0-23 måneder) serveres en babymenu bestående af f.eks. frugtmos, banan og yoghurt (skal ikke forudbestilles).

Premium Meal

Premium Meal er til dig, der gerne vil forkæle dig selv lidt ekstra på ferien. Du bestemmer selv, om du vil have brunch eller en menu med fisk eller kød. Et glas valgfri vin (ikke champagne) indgår i måltidet. Menuen kan f.eks. bestå af røget laks med skagenssalat og citron til forret, oksemørbrad til hovedret, oste med garniture samt dessert. Vælger du Premium Meal Brunch kan du f.eks. nyde grøntsagstærte, cocktailpølser, porrekartofler, ratatouille og grillet tomat.

Når du flyver på Premium Class indgår Premium Meal, men menuen adskiller sig for børn og voksne. Flyver du på en anden klasse, hvor der indgår mad, har du mulighed for at opgradere til Premium Meal mod betaling. 

Hvilken mad serveres til børn?

Hos Sunclass Airlines får alle børn (2-11 år), som har bestilt Holiday Meal, serveret en børnevenlig menu. Det kan f.eks. være pasta med kødsovs, kødboller eller pandekager med fyld. Alle børn under 2 år får automatisk serveret babymad. Typisk serveres der et glas mos (frugt- eller grøntsagsmos) eller en yoghurt samt et stk. frugt. Hvis du i stedet ønsker børnemad skal dette bestilles hos os mod tillæg på telefon +45 32 47 76 72. Holiday Meal indeholder ikke svinekød.

Hvis jeg ikke har bestilt mad, kan jeg så købe det ombord?

På de fleste flyvninger medbringer vi ekstra mad, men vi kan ikke garantere, at der er nok til alle, der ønsker at købe ombord.

Jeg ønsker at bestille speciel mad pga. allergi, hvordan gør jeg?

Vi kan tilbyde standard specialmåltider, der efterlever de fleste allergihensyn. F.eks. kan vi tilbyde gluten- og laktosefri måltider. Du kan bestille specialmåltidet direkte hos dit rejsebureau senest 36 timer inden udrejsen. I tilfælde af, at du har spørgsmål omkring selve specialmåltidet, er du velkommen til at kontakte os via mail: catering@sunclass.dk eller på telefon +45 32 47 76 72. Vi gør venligst opmærksom på, at vi ikke tilbyder deciderede specialmåltider til børn. Barnet vil modtage samme måltid som en voksen, der bestiller specialmåltid.

Får jeg automatisk en cradle/vugge, når jeg rejser med mit barn under 2 år?

Nej, men mod et tillæg kan du bestille pladser, hvor det er muligt at hænge en cradle/vugge op på væggen. Dog er der et begrænset antal af disse ombord. Ønsker du at bestille en plads med craddle/vugge, kan du gøre dette via Airshoppens hjemmeside. På grund af sikkerhedsreglerne ombord, er det ikke tilladt for hverken børn eller voksne at ligge på gulvet i kabinen.

Har I nogle gode råd, når man rejser med børn?

En flyrejse kan føles rigtig lang for et lille barn, og det kan være svært at sidde stille. Det er derfor en god idé at medbringe lidt (nyt) legetøj, en bog I kan læse sammen, en malebog samt farvekridt og andet, der kan aktivere barnet. Eftersom der kan opstå uregelmæssigheder og måltiderne ikke nødvendigvis bliver serveret på barnets ”normale” spisetid, er det godt at have en bolle, nogle rosiner eller lignende med. Drikkevarer kan købes ombord. Vores kabinepersonale kan i visse perioder under flyvningen være behjælpelige med at varme en sutteflaske. Der findes toilet med mindre skifteplads ombord, men vi anbefaler, at man selv medbringer underlag samt plastikposer.

Kan man se film ombord og i så fald hvilken?

Vi viser altid mindst én aktuel spillefilm på alle vores flyvninger og, hvis tiden tillader det, en tegnefilm eller TV-serie. På korte og mellemlange flyvninger (som beflyves af flytypen A321) vises underholdningen på skærme i loftet. Se aktuelle film her. Du har også mulighed for at lytte til forskellige musikkanaler. Bemærk at der kræves særlige hovedtelefoner med to udgange - disse kan naturligvis købes af kabinepersonalet ombord.

Skal du flyve med et af vores langdistancefly (som beflyves af flytyperne A333 & A332), har du mulighed for at købe adgang til vores underholdningssystem. Du har din egen personlige skærm og har mulighed for at vælge mellem et stort udbud af nye og klassiske film, TV-serier og musik. Læs mere om underholdningen på vores langdistancefly her. Husk høretelefoner eller køb et sæt hos kabinepersonalet ombord.

Kan jeg give en speciel opvartning til én, som skal rejse med Sunclass Airlines?

Ja, du har mulighed for at bestille en champagneopvartning. Denne skal bestilles senest 2 dage inden afrejse. Vi tilbyder følgende: 1 flaske champagne (75 cl) + snacks fra Airbaren for DKK 290,-  

Bestilling kan ske på telefon +45 32 47 76 72

Hvad er Economy Plus?

Economy Plus er vores flyklasse til dig, som vil gøre din rejse lidt mere bekvem. Måltider ombord indgår og på rejsen kan du læne dig tilbage og nyde film og musik fra vores underholdningssystem. I Economy Plus indgår:

Langdistance med A330-200 eller A330-300 (f.eks. Thailand)

Kortdistance med A330-300 (f.eks. til De Kanariske Øer)

Kortdistance med A321 (f.eks. til de Kanariske Øer)

Du kan bestille en specifik siddeplads i Economy Plus imod et ekstra tillæg. Du vælger hvor meget indtjekket bagage, du ønsker at medbringe, når du bestiller din rejse.

Hvad er Economy Class?

Economy Class er vores prisvenlige standardklasse, hvor du har mulighed for at forudbestille vores populære måltider og underholdningssystem som tilvalg. I denne klasse indgår:

Langdistance med A330-200 eller A330-300 (f.eks. Thailand)

Kortdistance med A330-300 eller A321 (f.eks. til De Kanariske Øer)

Du kan forudbestille en bestemt siddeplads i Economy Class mod et ekstra tillæg, når du bestiller rejsen eller via Airshoppen.

Hvad er Premium Class?

Premium Class er vores bedste flyklasse til dig, som vil have lidt luksus på flyrejsen. Her kan du strække benene i de rumlige sæder og nyde vores populære 3-retters menu Premium Meal. I Premium Class indgår:

Langdistance med A330-200 eller A330-300 (f.eks. Thailand)

Du kan forudbestille en bestemt siddeplads i Premium Class mod et ekstra tillæg, når du bestiller rejsen eller via Airshoppen.

Premium Class kan ikke bestilles til børn på 0-2 år

Vi er flere rejsende på forskellige billetnumre - kan vi så sidde sammen?

Hvis I er flere, der rejser sammen på forskellige billetnumre, anbefaler vi, at I oplyser det til rejsebureauet. Vi forsøger at placere alle som rejser sammen så tæt på hinanden som muligt, men vi kan ikke garantere, at alle kommer til at sidde ved siden af hinanden.

Hvis vi ikke bestiller plads, kommer vi så ikke til at sidde sammen?

Da vi har mange hensyn, der skal tages i forbindelse med fordelingen af pladserne ombord, anbefaler vi altid at forudbestille ønskede pladser, for at være sikker på, at I får de pladser, I ønsker. Børn under 12 år vil altid placeres sammen med en voksen fra rejsefølget.

Du kan bestille, ændre eller fortryde dit køb af pladser indtil bestillingsfristen udløber (typisk 4 dage før afrejse).

Hvordan foregår sædefordelingen ombord?

Vor seatingafdeling varetager sædefordelingen 1-2 dage før afrejse. Da vi har mange hensyn, der skal tages i forbindelse med fordelingen af pladserne ombord, anbefaler vi altid at forudbestille ønskede pladser for at være sikker på, at I får de pladser, I ønsker. Vi kan desværre ikke garantere, at alle på samme rejsebevis kan sidde sammen, men vi garanterer, at det er i nærheden af hinanden. Det kan betyde 1-2 rækker foran eller bag, eller på den anden side af midtergangen. Børn under 12 år vil altid placeres sammen med en voksen fra rejsefølget.

Hvis det ikke er muligt at bestille pladser på vores hjemmeside, er du velkommen til at kontakte os på telefon +45 32 47 76 72.

Du kan bestille, ændre eller fortryde dit køb af pladser indtil bestillingsfristen udløber (typisk 4 dage før afrejse).

Hvor meget koster det at bestille specifikke pladser ombord?

Priserne varierer afhængigt af rejsemål, flyrejsens længde og hvor i flyet, du ønsker at sidde. Ekstra benplads koster mere i forhold til standardsæder. Priserne starter fra DKK 60,- op til DKK 355,-. Du kan se den aktuelle pris ved at logge ind på Airshoppen med dit billetnummer.

Du kan bestille, ændre eller fortryde dit køb af pladser indtil bestillingsfristen udløber (typisk 4 dage før afrejse).

Fandt du ikke svaret på dit spørgsmål - skriv til os

Jeg giver hermed samtykke til, at Airshoppen fra Sunclass Airlines i forbindelse med min flyrejse må behandle mine personlige oplysninger og personfølsomme oplysninger i form af helbredsoplysninger, hvis dette er nødvendigt. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte Airshoppens kundeservice på airshoppen@airshoppen.dk eller +45 32 47 76 72.